Endnu en dag i Sydney er gået.

Blå himmel, kaffe på cafe’ i hyggelig/smartass kvaater, Paddy’s market og Chinatown og biftur. Nu tilbage på LORTE hostel…men men vi er blevet opgraderet. I formiddages blev der  banket på vores dør og vi blev bedt om at gå til receptionen hvor chefen for hostlet ventede. Bo gik derned og kom tilbage med den opløftende nyhed – vi er blevet tilbudt et værelse på et af hans andre hoteller- NICE

Det skal til denne historie tilføjes at jeg, Louise, igår havde en rigtig ubehagelig oplevelse med en af de ansatte i receptionen. Da vi kom tilbage fra en lang dag hang en seddel på vores dør om at vi skulle gå til receptionen. Jeg gik ned for at høre hvad de ville…og ja, blev snakket til på en “sådan  taler man for det første ikke til gæster og for det andet sådan talte man måske engang tilbage i folkeskolen” måde. Ham, den klamme receptionist var nedladene og ubehagelig. Så du kan nok forstå at vi var lettede da vi blev tilbudt opgradering og et værelse væk fra den dumme receptionist.

Tilbage på hostlet for sidste nat. Bo har lagt sig i overkøjen på vores tre-personers Ikea moster af en seng og læser en bog, mens jeg ligger og ser Wizard of OZ på tv og nyder en rugbrødsmad (eller som Smaichel ville sige: en lille “brødmad”) med tun i underkøjen.

-Louise